Bogen er til dig, der søger at forstå, mærke og erkende dit dybere jeg. Til dig som er nysgerrig på, hvorfor vi mennesker agerer, som vi gør og hvordan det kan ændres til det bedre. Til dig, der ønsker at finde mere indsigt, styrke og energi i livet.

I bogen kan du læse om, hvordan jeg i mit senvoksne liv gang på gang har mærket, at jeg ikke var den, jeg troede, jeg var. Og du kan læse om overbevisninger, der ikke længere er sande, og om rysteture jeg har været igennem for at kunne MÆRKE, hvem jeg er. Alt sammen i erkendelsen af at jeg også er alt det, jeg ikke vidste eller troede, jeg var – på ondt og godt.

Igennem 35 år var jeg ansat i den finansielle verden, heraf sidste halvdel som
inkassokonsulent. I 2016 startede jeg delvis op som integral sexolog og parterapeut, og fra 2018 blev det min fuldtidsbeskæftigelse. En del har spurgt mig, hvad der skete undervejs, det er jo trods alt noget af et job-hop.
Det er den transformation, jeg vil dele med dig sammen med al den viden og erfaring, jeg har fået undervejs.

Gitte

Hvad siger læserne?

GitteSaldern.dk

“En kærligt insisterende bog, der berører, skaber indsigt og udfordrer – men også rummer mig i hele min uperfekthed.”

Compassion Træner

GitteSaldern.dk

“I bogen blev jeg kastet kærligt ind og ud af min egen historie. Gitte skaber en større indsigt ved at stille de rette spørgsmål om fortid og fremtid – og jeg oplever et større selvværd, efter at have læst bogen. For det er netop hos mig selv, forandringer kan skabes.”

Selvstændig, Energimægler.dk

GitteSaldern.dk

“Det er en bog, der kan mere end bare at lande på reolen som læst.”

Uddannet Socialpædagog

Uddrag fra bogen

GitteSaldern.dk

Den seksuelle energi er den energi, de fleste mærker bedst. Det er der, kroppen pulserer og reagerer spontant og der, hvor alle former for følelser kan komme i spil. Der, hvor vi mærker vores indre livskraft, og at vi er i live.

De fleste af os er ikke vokset op med en naturlig tilgang til vores seksualitet, fordi udforskningen er blevet forstyrret af påvirkningen fra vores kultur og omgivelser.

Ubevidst skyld, skam og tabu hos de voksne, vi er vokset op sammen med, har en stor andel i det.

Så når du føler, at du ikke lever helt så let og ligetil, er det tegn på, at der er blokeringer i dit energinet og specielt i din seksuelle energi.

Blokeringerne kan være urgamle, og de kan være fra i går. De fleste blokeringer har rigtig mange lag og mange varianter, hvilket også er med til at gøre dem svære at erkende.

GitteSaldern.dk

Hvis nogen havde set og hørt mig den aften, ville de uden tvivl have troet, at jeg var at blive sindssyg.

Men det, at jeg tillod mig at være i alle følelserne og komme med de udbrud, der bare ville ud af mig, gjorde, at det kom med en sådan kraft, at det gav store revner i mit skjold – i alle mine lag af vita wrap.

Jeg satte mig ned og skrev hidsigt om min reaktion. Det gjorde godt. Efterhånden kunne jeg også komme ned i de følelser, der var fyldt med varme, gode indsigter og taknemmelighed over det, relationen havde givet mig gennem 9 måneder.

Pointen er, at undertrykte og negligerede følelser skaber en uhensigtsmæssig adfærd. Du ved det bare ikke, fordi du helt naturligt mener, at din nuværende adfærd er den rigtige for dig.

Her kommer dobbeltheden ind igen. Alt kan være godt og føles rigtigt, men så sker der noget, der trigger dig.

GitteSaldern.dk

Indeni os gemmer der sig usynlige mønstre, der begrænser
vores fulde potentiale som mennesker. Disse mønstre
stammer fra vores barndom, tillært og udbygget hen ad
vejen. Andre er nedarvet til os gennem generationer.

Denne bog giver dig mulighed for at reflektere over og
redskaberne til at genkende de mønstre, så du opnår større
livsforståelse og klarhed til at vokse ind i dit sandfærdige
JEG. Til gavn for både dig selv og dine omgivelser.

Lær hvordan du forbinder dig med din naturlige intelligens
og opdag skønheden i både blid femininitet og sund
maskulinitet. Dyk ned i de komplekse aspekter af menneskelig
energi, seksualitet, arv og miljø, alt sammen koblet
sammen med erfaringer og fortællinger fra Gitte Salderns
eget liv og erfaringer.

Bogen er til dig, der søger at forstå, mærke og erkende dit
dybere jeg. Til dig som er nysgerrig på, hvorfor vi mennesker
agerer, som vi gør og hvordan det kan ændres til det
bedre. Til dig, der ønsker at finde mere indsigt, styrke og
energi i livet.

Tiden er inde til at tage skridtet og blive den, du virkelig er.
Hvad venter du på?